Etisk. Konfliktfri. Håndlavet i Odense.

LAB-GROWN DIAMANTER I ODENSE

HVAD ER LAB-GROWN DIAMANTER?

Lab-grown diamanter – også kaldet laboratoriedyrkede eller laboratorieskabte diamanter – er ægte diamanter. De er kemisk, fysisk og optisk identiske med minediamanter, men fremstilles i et kontrolleret miljø i stedet for at blive udvundet fra jorden. Det sikrer, at de er 100 % konfliktfri, og gør dem til et bæredygtigt og etisk alternativ til minediamanter.

En lab-grown diamant er altså ikke en efterligning som fx zirkonia, men en diamant med samme hårdhed, glans og funklen som en minediamant. Til gengæld koster den typisk mindre end en minediamant af tilsvarende størrelse og kvalitet.

De 4 C’er gælder også for lab-grown diamanter

Ligesom ved minediamanter er det en kombination af de 4 C’er, der fastsætter en diamants værdi:

  1. Cut (slibning)
  2. Clarity (klarhed)
  3. Carat
  4. Color (farve)

LAB-GROWN DIAMANTER HOS VON FINGER

Som en naturlig forlængelse af vores fokus på kvalitet og etik tilbyder vi hos Von Finger lab-grown diamanter. Vi holder vores lab-grown diamanter op til de samme strenge standarder som vores minediamanter. De er certificerede af anerkendte institutter og udvælges med omhu, så de lever op til den høje kvalitet, vi er kendt for – herunder farve, klarhed og slibning.

Forlovelsesringe, vielsesringe og unika smykker med lab-grown diamanter

Alle vores smykker laves unikt til hver kunde på værkstedet i Vestergade, og vi arbejder som udgangspunkt i 14 eller 18 karat guld. Uanset om du drømmer om en forlovelsesring, vielsesringe eller et helt personligt smykke, kan du vælge mellem minediamanter og lab-grown diamanter – og vi hjælper dig med at finde den sten, der passer til dine ønsker.

Kom ind og se lab-grown diamanter i Odense

Kom ind i butikken i Vestergade 23 i Odense C, og få en snak om dit næste smykke. Ring på 65 90 80 45 for en aftale – vi åbner gerne butikken uden for åbningstiden – eller skriv til os via formularen nederst på siden.